BK Engineering hjælper ikke blot kunder på land, men også til vands og har rødder i den gamle maritime sektor i Nordjylland. Marineindustrien er derfor ikke ukendt farvand, men en industri indenfor hvilken virksomheden har løst mange forskelligartede opgaver.
Indenfor den maritime sektor har BK Engineering blandt andet leveret konsulent og ingeniørydelser til en kunde med speciale i fremstillingen af maritimt udstyr så som pumper, kedler og varmevekslere til skibe og industrier verden over. Vi har her bidraget med designteknisk assistance til et maritimt testcenter.
Kundens landbaserede testcenter er en tro kopi af maskinrummet på et skib og fungerer ligesådan. Testcenteret gør det muligt at teste alt udstyr og alle processer på land i en opsætning som en-til-en svarer til et fuldt udstyret maskinrum på et skib i kommerciel drift. Det er derved muligt at teste det maritime udstyr i dets rette miljø og element inden det sendes ud i bølgen blå.
Vi har her været behjælpelig med 3D modellering samt udarbejdelse af 2D arbejdstegninger og teknisk dokumentation i form af proces og instrumenteringsdiagrammer ( P&I diagrammer) til produktudvikling og integrering af prototyper til testcenteret.
I samarbejde med kunden har vores tekniske medarbejder primært fungeret som on-site ingeniør og har derfor haft plads på kundens kontor og arbejdet tæt sammen med virksomhedens øvrige ansatte. Produktudviklingen er derfor foregået i tæt dialog med kunden for at sikre, at det færdige produkt lever op til forventningerne og opfylder kundens behov.